Jeg ved godt at jeg allerede har skrevet idag, men der er virkelig noget jeg bliver nødt til at komme ud med. Jeg føler mig så overdrevet lost for tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Min dag bruger jeg på at sove, høre musik og være trist. Jeg ved enlig ikke hvorfor jeg er så trist hele tiden. Jeg føler vel bare at alt er ved at gå fra hinanden? Når Oliver ikke er i nærheden af mig, føles det hele bare forkert. Jeg føler mig alene, forladt og glemt. Jeg føler ikke at jeg har nogen grund til at smile eller være glad. Jeg har bare lyst til at mærke Oliver's arme omkring mig, se hans ansigt og høre hans stemme. Afstanden imellem os irritere mig så inderligt for tiden, for jeg har så meget brug for at han er her. Ikke over mobil. Ikke over MSN. Nej, hér. Lige her ved min side, så han kan fortælle mig at alt nok skal gå ... [ Total eclipse of the heart. ]
