fredag den 19. august 2011

// Hvad ved I?
Jeg hader virkelig at have det sådan her. Jeg føler at jeg bare er et stykke skrald du har brugt, og smidt væk, når du ikke havde brug for det mere. Jeg føler mig tom indeni. Virkelig, tom. Du ved, den der tomme følelse af at alt der betød noget for dig, er væk, og at intet giver mening mere? Ja, den følelse. De fleste siger bare, at jeg kommer over ham. "Tiden heler alle sår.", men hvad hvis tiden ikke heler en skid? I ved ikke hvordan jeg har det. I ved ikke hvad han betød for mig. I ved ikke hvad han fik mig til at føle. I har absolut ingen anelse om, hvor svært det er for mig at give slip. Hvor svært det er for mig, ikke at skulle se ham som mere end ven mere. I ved hvordan i har det, og hvordan i skal håndtere det, i ved hvordan i kan klare jer igennem det, i ved hvilke venner i kan stole på, og har. Jeg ved ingen af tingene. Jeg har ingen lyst til at stå op om morgenen mere, men jeg bliver tvunget. Jeg kommer i skole, og er alene. Jeg kommer hjem, og er på mit værelse, sover, høre musik og er bogstavligtalt ensom.  Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig som et nul nu. Intet mere, intet mindre. Du viste tingene, sagde tingene og gjorde tingene, så jeg troede på dem, så jeg stolte på dem. Du gjorde alt det, ingen andre har kunnet. Du fik mig til at forstå, når det var det jeg havde brug for. Du brugte din tid på mig, når du vidste jeg havde brug for hjælp. Du er bare langt fra som alle de andre. Det er dét jeg så godt kan lide. Det er derfor jeg vil have dig.