// My heart will wait.
Jeg har så svært ved at beskrive hvad jeg føler lige nu, for ærligt talt, føler jeg ikke meget. Det føles stadig tomt, trods at jeg så ham her i Lørdags. Vi fungere fint som venner, det ikke det. Det føles bare virkeligt forkert, at sidde med ham, kramme ham, snakke med ham, men ikke at kunne kysse ham. Det er virkeligt svært. I aner ikke hvor mange gange jeg i løbet af Lørdagen, stirrede på hans mund, og havde lyst til at kysse ham. Og ved i hvad? Han lagde endda mærke til det. Hver evig, eneste gang, sagde han: "Åhhh, du har lyst til at kysse mig!" - Ja, gu fanden har jeg det. Jeg elsker dig stadig, faktisk højere end før, jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg altså. Så ja, gu fanden vil jeg kysse dig. Du er alt der er i mit hovede 24/7. Du er alt jeg drømmer om, og har lyst til. Selvfølgelig vil jeg kysse dig, din torsk.
Der skete mange ting den dag, mange ting som jeg faktisk stadig tænker på, og har svært ved at glemme. Jeg snakker med dem jeg stoler på, om det, men det virker ikke rigtigt. Jeg føler mig stadig bare som et nul. Stadig intet mere, intet mindre. Bare et rundt, tomt, grimt nul. Jeg kan bare ikke vænne mig til, at skulle leve uden dig. Alle de ting jeg skal glemme.. Dit smil, din stemme. Dine øjne, dine ansigtsudtryk. Dine kys, dine kram. Dine digte, dine gaver. Bare alle de små ting, du altid gjorde for mig. Du passede på mig, når vi gik på gaden, og jeg fjollede rundt, og legede med bilerne. Du ville have jeg skulle spise, selvom jeg ikke ville.
Det er bare virkeligt svært for mig det her. Jeg savner dig. Jeg savner hver eneste lille celle og molekyle af dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig med hver eneste lille celle og molekyle, jeg har i mig.
"For altid din O ii: " - Det var det du sagde, men du kunne ikke leve op til det..
Jeg har så svært ved at beskrive hvad jeg føler lige nu, for ærligt talt, føler jeg ikke meget. Det føles stadig tomt, trods at jeg så ham her i Lørdags. Vi fungere fint som venner, det ikke det. Det føles bare virkeligt forkert, at sidde med ham, kramme ham, snakke med ham, men ikke at kunne kysse ham. Det er virkeligt svært. I aner ikke hvor mange gange jeg i løbet af Lørdagen, stirrede på hans mund, og havde lyst til at kysse ham. Og ved i hvad? Han lagde endda mærke til det. Hver evig, eneste gang, sagde han: "Åhhh, du har lyst til at kysse mig!" - Ja, gu fanden har jeg det. Jeg elsker dig stadig, faktisk højere end før, jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg altså. Så ja, gu fanden vil jeg kysse dig. Du er alt der er i mit hovede 24/7. Du er alt jeg drømmer om, og har lyst til. Selvfølgelig vil jeg kysse dig, din torsk.
Der skete mange ting den dag, mange ting som jeg faktisk stadig tænker på, og har svært ved at glemme. Jeg snakker med dem jeg stoler på, om det, men det virker ikke rigtigt. Jeg føler mig stadig bare som et nul. Stadig intet mere, intet mindre. Bare et rundt, tomt, grimt nul. Jeg kan bare ikke vænne mig til, at skulle leve uden dig. Alle de ting jeg skal glemme.. Dit smil, din stemme. Dine øjne, dine ansigtsudtryk. Dine kys, dine kram. Dine digte, dine gaver. Bare alle de små ting, du altid gjorde for mig. Du passede på mig, når vi gik på gaden, og jeg fjollede rundt, og legede med bilerne. Du ville have jeg skulle spise, selvom jeg ikke ville.
Det er bare virkeligt svært for mig det her. Jeg savner dig. Jeg savner hver eneste lille celle og molekyle af dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig med hver eneste lille celle og molekyle, jeg har i mig.
"For altid din O ii: " - Det var det du sagde, men du kunne ikke leve op til det..
